PORTRÆT AF JAN HERSKIND

Skrevet aug. 2021 af kasper Steenbach

JAN FORTÆLLER

Jeg lavede min første cykel i 1991. Jeg opholdt mig i Tyskland, hvor man jo producerede nogle af verdens smukkeste biler, men man havde ikke nogen cykelkultur, og de få cykler, man kunne se i gadebilledet, var i modsætning til bilerne nok verdens grimmeste. Jeg besluttede mig for at overføre nogle af de mest vidunderlige detaljer fra bilerne til en cykel. Jeg ville lave verdens smukkeste cykel.

Jeg havde ikke en krone, for Poul Schlüters Kartoffelkuren (et finanspolitisk indgreb, der i 1986 skulle lægge en dæmper på en overophedet dansk økonomi, red.) havde taget livet af mine tøjbrands, Glasnost og Radioactive, som jeg havde haft sammen med min bror. Vi havde solgt vores kollektioner til Harrods i London, Bloomingdale’s i New York og Mads Nørgaard i København, det var liv og glade dage, men pludselig var det slut. Jeg ledte efter et nyt projekt, og jeg var taget ud af Danmark for at begynde på en frisk. Jeg fandt ud af at cyklen viste sig at være det helt rigtige valg. Der var et hul på markedet for smukke cykler i Tyskland.

Jeg var så heldig, at jeg ret hurtigt, efter at jeg havde produceret prototypen, rendte ind i værten på det populære tv-show ’Die aktuelle Schaubude’. Han så cyklen og udbrød bare: Wauw! Den var sort med cremefarvet træ og cremefarvet læder. Den så godt ud, og det var man slet ikke vant til i Tyskland. Han spurgte: Kan du være med i udsendelsen i aften? Jeg sagde ja, selv om mit tyske ordforråd dengang begrænsede sig til Schweinshaxe og Ausfahrt. Mein Deutsch var så schlecht. Jeg gik på scenen klokken otte, og det var en direkte transmission med livepublikum, men fordi jeg dårligt kunne sige et ord på tysk, lavede studieværten og jeg interviewet om til en sketch med få ord og en masse fagter. Publikum var helt med på den, og det endte med at blive 10 vanvittigt underholdende minutter.

Dagen efter blev jeg ringet op af direktøren på en cykelfabrik i Göttingen. Han ville sætte cyklen i produktion, og derfra gik det hurtigt. Vi fik så meget succes med cyklen, at jeg i løbet af tre år var ude af min konkurs. Jeg kunne betale mine kreditorer og komme videre. Vi udviklede et highendprodukt, som vi solgte til en fornuftig pris. Jeg designede også særlige eksklusive modeller til Mercedes og Jaguar. Jeg var den første, der lavede cykler, man solgte i bilforretningerne. Man kunne købe en Jan Herskind B-Type hos Jaguar i både Tyskland og i Danmark, og så kunne du bestille den i samme farve som din Jaguar E-Type. Hvis du ville have den i Old English Racing Green, så fik du det, og med det samme læder som på bilsæderne. Den var i den dyre ende, men vi solgte mange af dem.

Donna Karan var en af mine faste kunder, men uden at prale, så er jeg mest stolt af, at jeg var med til at etablere en cykelkultur i et stort land som Tyskland. Jeg blev på et tidspunkt interviewet af Hamburger Abendblatt, og da journalisten spurgte mig om, hvem målgruppen for min cykel, som hun kaldte cyklernes Rolls Royce, var, svarede jeg, at det var direktøren for Vereins- und Westbank. Hun svarede: Aber Herr Herskind, der rammer du helt forkert, for hvis en bankdirektør ankommer på arbejde på en cykel, så signalerer han, at banken er ved at gå konkurs. Sådan var Tyskland i 1991. Men jeg endte med at få bankdirektøren til at cykle på min cykel. Jeg fik en af Tysklands største advokater med, en stor arkitekt og så videre. Jeg leverede en smuk cykel, og så blev det en trend at cykle i Tyskland.

 

Jeg kom fra tøjbranchen, og tøjbranchen er barsk – nok den barskeste branche i verden. Og så kom jeg ind i cykelbranchen, og den er vidunderlig. Mennesker i cykelbranchen er så søde, og det hænger nok sammen med, at man bliver glad af at cykle – du ser næsten aldrig en sur cyklist, medmindre det er en cykelrytter, der ræser af sted. Man bliver glad, når man cykler. Kan vi med vores cykel få flere mennesker til at cykle, kan vi måske også få flere til at stille bilen, og så er verden ikke bare et gladere sted, men også et grønnere sted. Det er en win-win.

ELCYKLER

Jeg lavede min første elcykel for 15 år siden. Jeg var blevet meget fascineret af elcykler, og jeg lavede en cykel i Taipei, som vandt en førsteplads på en stor messe derude. Det var også en simpel cykel med træskærme og læderstyr. Men der var ikke nok, der troede på elcykler dengang, og jeg endte med at producere en lille kollektion i samarbejde med den tyske arkitekt Hadi Teherani. Vi skabte en elcykel sammen, hvor vi placerede batteriet på styret. Jeg havde en gammel skolelærer oppe i Vendsyssel, som altid havde sin skoletaske på cykelstyret – det var inspirationen.

Det er med den historie, at vi nu sender vores nye elcykel på markedet. Især i Danmark hører jeg ofte den der med, at jeg ikke skal have nogen elcykel, for jeg har brug for motion, og det har de også ret i. Men der er det i det, at hvis du sidder på en elcykel, og det er koldt, så kommer du til at fryse, for du bruger ikke så mange kræfter på at træde i pedalerne. Den elcykel, vi har lavet, kører lige så godt som en almindelig cykel, så når du slukker for motoren, er der ikke nogen modstand, hvilket vil sige, at når du er kommet op i fart – 25 kilometer i timen – kan du slukke for motoren og få noget motion. Og så møder du pludselig stærk modvind, eller det går op ad bakke, og så kan du slå motoren til igen. Du får lige den hjælp, du har brug for. Alle de cykler, der har centermotor, har modstand, når du slår motoren fra – men med en specialbygget motor på forhjulet går den ind og slår fra, så der ikke er den her magnetmodstand, som man kender fra en dynamolygte. På vores elcykel er der ikke nogen modstand, hvilket vil sige, at du kan køre på den som på en normal cykel. Det skiller den ud på markedet. Motoren sidder foran, og batteriet sidder i en lille lædertaske under sadlen. Og så er der en ting mere: Den har ingen gear, for når en elmotor får modstand, så bliver den gal – jeg kan køre i et fast gear op ad Valby Bakke med 12-15 kilometer i timen uden at anstrenge mig. Tesla har jo heller ikke gear i deres biler, så jeg har ikke rigtig forstået, hvad man skulle med gear på en elcykel. Det er klart, at hvis du bor i Alperne, men i Danmark … Vores cykel vejer kun 17,5 kilo, og det er lidt for en elcykel.

Det fornuftige ved en elcykel er, at du gider køre længere distancer. Du gider bruge den hver dag. Det er lidt ekstremt, hvis du kører hver dag på en almindelig cykel fra Vedbæk til København og tilbage igen for at passe dit arbejde. Du bliver svedig, men gør du det på en elcykel og kombinerer det med det rigtige tøj, så kan det sagtens lade sig gøre. Det er det, jeg godt kan lide. Da jeg selv begyndte at køre elcykel, tog jeg meget længere stræk. Jeg nyder det. Jeg kører tit fra Tikøb til København. Eller hvis vi er til fest, så lader jeg bilen stå og tager elcyklen ind efter den dagen efter og smider den bag på bilen. Jeg bruger min cykel meget mere. Vi er mange, der cykler allerede – hvis man gør det på en elcykel, kan vi få folk til at køre længere.

HERSKIND BY JAN HERSKIND EN UNIK ELCYKEL

Vi skiller os på, at vi har en sindssygt høj kvalitet. Vi bygger en simpel cykel, og derfor er der også færre ting på den, der kan gå i stykker, og den vejer langt mindre end andre elcykler.

Vi har et fantastisk godt produkt til en god pris – og så har vi et design, der skiller sig ud: Man kan altid se, at det er en Jan Herskind-cykel, fordi jeg øvet mig i at lave cykler i 30 år. Der er flere, der har kopieret mine cykler, og det synes jeg er fedt, for det er en cadeau til mig. Jeg har lavet noget, andre har lagt mærke til.

Jeg har designet cyklen ud fra nøgleordet simplicitet. Jeg elsker enkelt design. Jeg synes, at man begår en stor fejl, når man laver elbiler og elcykler, der ligner Sputnik – den skal se elektrisk og mærkelig ud, fordi man skal kunne se, at det er en elbil. På nær Tesla – Tesla gør det flot. Jeg kan godt lide, at man ikke kan se, at det er en elcykel. Der skal være en klassisk skønhed over det. Da jeg begyndte at lave cykler i 1991, var mit forbillede en Porsche 911. Man er aldrig i tvivl om, at en 911’er er en 911’er – det er den samme smukke bue, det er den samme mening med objektet, fra dengang til nu. Det synes jeg er flot. Det er det samme, jeg har gjort med mine cykler – man kan se på dem, at det er mig, der har lavet dem. De er lette at genkende og utrolig gode at cykle på.


Vi ses på landevejen


De bedste hilsner fra

Jan Herskind

Luk

Popup

Use this popup to embed a mailing list sign up form. Alternatively use it as a simple call to action with a link to a product or a page.

Age verification

By clicking enter you are verifying that you are old enough to consume alcohol.

Din kurv er tom
Shop videre